Årsrapport 2009


ABT-fondens årsrapport for 2009 er udkommet og kan downloades på denne side.

2009 har været et både produktivt og travlt år for ABT -fonden. I ABT-fondens første leveår har der været fokus på at udbrede kendskabet til fonden og få igangsat en række innovative projekter inden for forskellige sektorer og fagområder.


Download ABT-fondens årsberetning her (pdf 3Mb)

I det første leveår har ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) uddelt 378 millioner kroner til projekter indenfor især sundhedsområdet og regionerne. Det fremgår af rapporten over fondens første leveår.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med ABT-fondens første år, men ser samtidig gerne, at der i årene fremover bliver mere fokus på kommunerne og den service, som kommunerne leverer til borgerne:

- Det er oplagt, at vi fokuserer endnu mere på ny teknologi og innovation i kommunerne lige nu, hvor krisen betyder, at vi skal holde udgifterne i det offentlige i ro. Jeg håber derfor, at vi kan omsætte de bedste af vores projekter til implementeringsprojekter i alle landets kommuner. Herudover håber jeg, at der kommer flere ansøgninger om projekter på de store kommunale serviceområder som folkeskolen og det specialiserede socialområde. Også her skal vi afprøve potentialerne for at løse opgaverne bedre og mere effektivt.

Formålet med fonden på 3 milliarder kroner er at finde nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor. Det er vigtigt ikke mindst fremover, når der om få år går flere ældre ud af arbejdsmarkedet end der kommer unge ind.

- Jeg opfordrer alle til at tænke med, så vi kan hjælpe med at søsætte gode projekter med fokus på at frigøre tid for offentlige ansatte. For vi må holde fast i, at nogle arbejdsopgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærdssamfund, selvom vi bliver færre til at løse opgaverne.

ABT-fonden modtog i 2009 over 300 ansøgninger og igangsatte 43 konkrete projekter, der gennemføres rundt omkring i både statslige, regionale og kommunale institutioner. I årsrapporten kan du finde artikler om nogle af projekterne, og alle 43 projekter beskrives kort. Projekterne anviser en række spændende måder til at løse opgaverne i den offentlige sektor mere effektivt og frigøre arbejdskraft – til gavn for borgere og medarbejdere.

Indhold i ABT-fondens årsrapport for 2009

  • ABT-fonden - år 1. Forord ved finansministeren
  • Forandring på dagsordenen. Formandens beretning
  • Resultater og portefølje i 2009
  • Sundhedsvæsenet i udvikling
  • Fremtidens alderdom
  • Administration og digitalisering
  • Offentlig service og innovation
  • Nye temaer i 2010

 


Top
Sidst opdateret: 10.05.2010
Minna Major Wright
Kommunikationsrådgiver

E: mmw@abtfonden.dk
T: 3392 8695
M: 2265 4676