- ABT-fondens projekter
- Nye projekter 2010
- Teleløsninger og IKT
- Robotteknologi og automatisering
- Digitalisering
- Automatisering af sagsbehandling
- Digitalisering af boligsikrings- og børnefamilieydelsesområdet
- Digital aflevering og bedømmelse af skriftlige eksaminer
- Digital pladsanvisning til daginstitutioner
- Digital tidsbestilling hos tandplejen
- Bedre sagsbehandling for handikappede og udsatte voksne
- Online tidsbestilling for bloddonorer
- Hjælp til indberetning til SKAT
- Digital billedopbevaring i sundhedsvæsnet
- Genanvendelse af administrative patientdata
- Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager
- Single sign on
- Omsorgsteknologi
- Materiale til afrapportering
- Demonstrationsprojekter og implementeringsprojekter
Digital understøttelse af arbejdsprocesser og arbejdsgange kan effektivisere den offentlige sektor, spare mange penge og samtidig øge kvaliteten af den offentlige service. Et eksempel på digitalisering af arbejdsgange er digitale selvbetjenings-løsninger.
Indtil videre har ABT-fonden tildelt midler til 3 projekter under temaet 'Digitalisering':
-
Automatisering af sagsbehandling
Arbejdsskadestyrelsen skal afprøve en IT-løsning, der skal strømline sagsbehandlingen. Medarbejderne får dermed frigjort mere tid til de opgaver, der kræver faglige, individuelle vurderinger. For borgeren vil det betyde kortere sagsbehandlingstid og bedre kvalitet i kontakten med det offentlige.
-
Centralisering og digitalisering af boligsikrings- og børnefamilieydelses-området
Når borgere ansøger om boligsikrings- og børnefamilieydelser, sker dette i dag overvejende på papirblanketter, som de ansatte på de kommunale socialcentre dernæst skal sagsbehandle. Ved at digitalisere både ansøgningsgange og sagsbehandling kan processen effektiviseres og borgerne kan i mange tilfælde hurtigere få svar.
-
Overgang til digital aflevering og bedømmelse af skriftlige eksaminer
Aarhus Universitet afprøver en ny elektronisk platform, hvor eksamensopgaver kan stilles, de studerende kan aflevere besvarelser og opgaverne kan bedømmes – uden overflødige papirgange
-
Den digitale pladsanvisning
Gentofte Kommune har fået 2,1 mio. kr. fra ABT-fonden til at indføre digital pladsanvisning til daginstitutioner i kommunen. Den nye selvbetjeningsløsning vil give borgeren mulighed for over internettet at ind- og udmelde eller overflytte sit barn til institutioner og dagpleje via kommunens borgerportal. Den digitale pladsanvisning er en helt ny måde at styre pladsanvisning til institutioner og dagpleje på, da indskrivningsprocessen lægges ud til forældrene.
-
Digital tidsbestilling og journalindsigt
Frederiksberg kommune vil afprøve en webbaseret løsning i form af en udbygning af det eksisterende digitale journalsystem. Løsningen giver borgerne digital adgang til selv at bestille tandlægetid og opdatere data i den digitale journal. Herved sker en besparelse af tandplejepersonalets tidsforbrug og forældrene vil opleve en serviceforbedring i form af digital adgang.
-
Digitalisering på handikap- og udsatte voksne-området
Et nyt fagsystem skal sikre bedre sagsbehandling i kommunerne, når det gælder handikappede og udsatte voksne. IT-systemet skal lette kommunikationen på tværs af forskellige forvaltningsområder og give sagsbehandlere bedre overblik over borgerens behov for støtte.
-
Donorselvbooking og digitalisering af donoropskrivning og donortapning
Region Hovedstaden skal, med støtte fra ABT-fonden, afprøve et nyt system, så bloddonorer over internettet kan bestille tid til blodtapning. Med det nye system vil borgeren opleve lettere bookingproces og forbedret service. Medarbejderne, der arbejder med tidsbestilling for donorer, vil få frigjort tid til mere komplekse faglige opgaver.
-
Intelligent og tillidsbaseret indsats overfor selvstændige erhvervsdrivende
Ved hjælp af tillidsbaserede kontrolprincipper vil SKAT forsøge at forebygge fejl i selvangivelserne fra de selvstændige erhvervsdrivende. SKAT vil sikre, at virksomhedsoplysninger bliver delt med de selvstændige erhvervsdrivende, så de hjælpes til at selvangive rigtigt. Det vil mindske behovet for efterfølgende kontrol.
-
Telepatologi og digital billedopbevaring
Projektet vil digitalisere manuelle arkiverings- og forsendelsesprocedurer for vævsprøver. I stedet for at sende diagnostiske præparatglas mellem patologiafdelingerne for vurdering, kan prøverne blot scannes og gemmes i en central billeddatabase. Diagnosticering vil dermed kunne ske hurtigere og svartiderne på behandling af prøver kan reduceres med 2-3 dage.
-
Genanvendelse af administrative patientdata
Genbrug af data reducerer tiden, som det sundhedsfaglige personale skal bruge på registrering, og skal bruges til kvalitetsmåling af de sundhedfaglige ydelser.
-
Arbejdskraftbesparelser i offentlige byggesager
Projektet skal vise i hvilket omfang 100 pct. digitalisering af data sparer store offentlige og private ressourcer ved gennemførelsen af et byggeri, samt forbedrer kvaliteten i byggesagsbehandlingen.
-
Single sign on til mobile læger og sygeplejersker
Ny teknologisk platform skal sikre, at klinisk personale på hospitaler kun skal logge ind én gang for at få adgang til de mange forskellige IT-systemer med vigtige patientdata m.v. Det vil spare tid for personalet og give større sikkerhed i opgaveløsningen.
ABT-fondens sekretariat
E: kontakt@abtfonden.dk
T: 33 95 40 60