- ABT-fondens projekter
- Nye projekter 2010
- Teleløsninger og IKT
- Robotteknologi og automatisering
- Digitalisering
- Omsorgsteknologi
- Ældre- og handikapvenligt toilet
- Elektriske bækken-/badestole
- Digitaliseret dagsstruktur for mennesker med autisme
- GPS til demente i eget hjem
- mobilplanforalle.dk
- Selvaktivering for udviklingshæmmede voksne
- Styrkedragten
- Løft og vending/lejring i Ældreplejen
- Elektroniske låse
- Op fra gulv efter fald
- Materiale til afrapportering
- Demonstrationsprojekter og implementeringsprojekter
Vha. Bluetooth-teknologi fra fx en mobiltelefon eller en PDA kan plejepersonale m.fl. med kun ganske få ’klik’ åbne og låse døre til borgere, hvor man har en opgave at løse.
Ressourcebesparelser i hjemme-/sygeplejen
Med det nuværende nøglesystem bruges der uforholdsmæssig meget tid på at hente og aflevere nøgler, at finde bortkomne nøgler samt udveksle nøgler mm. I dag udleverer borgere, der modtager hjemmehjælp og som ikke selv er i stand til at åbne døren, et sæt nøgler til hjemmehjælpen. Disse nøgler opbevares i et låst nøgleskab på et centralt kontor, hvorfra medarbejderne skal huske at hente og aflevere de nøgler, de skal bruge på dagens rute.
I forhold til borgere med nødkald findes endvidere en særlig nøgle til en indmuret ”nøgleboks”, som kun hjemmehjælpen har nøgle til. Der kan derfor ikke skaffes adgang i forbindelse med nødopkald før denne nøgle er fremskaffet, hvilket som hovedregel medfører unødvendig ventetid og ressourceforbrug. Der er derudover også en sikkerhedsrisiko forbundet med den nuværende håndtering af nøgler. Der er således jævnligt historier om kommuner, som får stjålet en nøgle til en nøgleboks og efterfølgende må udskifte nøgler/omkode borgernes låse, hvilket er forbundet med store udgifter, både økonomisk og tidsmæssig. Situationerne skaber endvidere stor utryghed hos borgerne.
En teknisk løsning vil derfor spare tid i hjemmeplejen/-sygeplejen og give borgerne en større tryghed i akutte situationer. Systemet benytter den eksisterende lås. Vha. Bluetooth-teknologi fra fx en mobiltelefon eller en PDA kan plejepersonale m.fl. med kun ganske få ’klik’ åbne og låse døre til borgere, hvor man har en opgave at løse.
Elektroniske nøgleenheder er allerede implementeret med stor succes i Halmstad Kommune i Sverige. Teknologien reducerer ifølge de svenske erfaringer den tid, der ellers skal bruges på nøglehåndtering, med op til 50 pct.
Organisering
Københavns Kommune har iværksat et pilotprojekt i samarbejde med Servicestyrelsen. Projektet er netop sat i gang, hvorfor det er mere relevant at se på erfaringerne fra Halmstad.
ABT-fonden støtter projektet med 9 mio. kr.
Læs mere om elektroniske låse i hjemmeplejen på Servicestyrelsens hjemmeside
Sidst opdateret: 05.05.2010
Yderligere information:
Bitten Bøgild
Fuldmægtig
Ældreenheden
Servicestyrelsen
E: bbo@servicestyrelsen.dk
T: 7242 3973