- ABT-fondens projekter
- Nye projekter 2010
- Teleløsninger og IKT
- Fælles medicinkort
- Telemedicinsk sårvurdering
- Telemedicinske konsultationer ved sårbehandling
- Videobaseret borgerbetjening
- Videokonferenceudstyr i fristforlængelsessager
- IT-støtte til vagtplanlægning og operationsafvikling
- AmbuFlex
- IT-støtte til FAME
- Online hjemmesygepleje
- Teletolkning i sundhedsvæsnet
- Bedre stuegang i eget hjem
- Patientkuffert til genoptræning
- Organisering af pacemaker-/ICD-kontrol
- Robotteknologi og automatisering
- Digitalisering
- Omsorgsteknologi
- Materiale til afrapportering
- Demonstrationsprojekter og implementeringsprojekter
Individuel selvmonitorering kan erstatte faste kontrolkonsultationer for patienter med hjerteproblemer. Patienten indrapporterer selv data om sin helbredstilstand, og lægen får let et opdateret overblik og kan vurdere, om patienten har behov for konsultation.
Mange kontrolkonsultationer kan gøres overflødige
I Danmark har ca. 100.000 patienter behandlingskrævende hjertesvigt, og ca. 10 pct. har behov for besøg på hjerteambulatorium. Ca. 2000 nye patienter henvises til ambulatorier årligt. Ambulant opfølgning foregår ofte med faste forløb, hvor kontrolkonsultationer planlægges til faste tidspunkter. Det medfører, at nogle patienter møder op til kontrol, selvom der ikke er noget aktuelt behov, ligesom andre patienter risikerer ikke at opdage og få behandlet en forværring mellem to konsultationer. I 2005 var der 5,2 mio. ambulatoriebesøg i Danmark på landsplan (fraregnet skadestuer og psykiatri). Ofte er kontrollen overflødig, og den kan undværes, hvis blot der er kendskab til enkle oplysninger om patientens tilstand.
Løsningen, Ambuflex, er et generelt redskab med potentiale for alle patientgrupper med ambulant kontrol, bl.a. kronikere, hvor patienten selv kan besvare spørgsmålene. Dette projekt, støttet af ABT-fonden, retter sig dog specifikt mod arbejdsgange knyttet til patienter med hjertesvigt.
Lægerne får bedre overblik
I projektet erstattes faste kontrolkonsultationer af behovsstyrede patientforløb, hvor individuel selvmonitorering (fx af medicinforbrug, vægt og symptomer) indrapporteres valgfrit online eller via papirspørgeskemaer. Løsningen bygger på en systematisk kommunikation mellem patient og ambulatorium, hvor data samles i en grafisk web-baseret forløbsoversigt, så lægen let får overblik og kan vurdere, om patienten har behov for konsultation. Ved forværring kan patienten ses samme dag.
Det skønnes at 10 pct. af de ambulante besøg, svarende til 520.000 årlige konsultationer, være patientgrupper, som kunne overgå til selvmonitorering, hvilket vil kunne erstatte 130.000 konsultationer med et kort spørgeskema. Projektet vil vare et år, fra sommeren 2009 til sommeren 2010.
ABT-fonden støtter projektet med 0,64 mio. kr.
Organisering
Projektet er forankret i Herning Regionshospital og gennemføres i samarbejde med Region Midtjyllands afdeling for Kvalitet og Sundhedsdata.
Niels Henrik Hjøllund
overlæge, klinisk lektor, ph.d.
Regionshospitalet Herning
T: niehjo@rm.dk
E: 9927 2727