Digitale flyttekasser

Et internetbaseret visualiserings- og planlægningsredskab skal skabe en overskuelig flytteproces i forbindelse med ombygning og omplacering af medarbejdere og funktioner på universiteter.

Akademisk og teknisk personale på universiteter og undervisningsmiljøer vil de kommende år opleve store omrokeringer som følge af den samlede reform af forsknings- og universitetssektoren. I forbindelse med, at mange afdelinger skal sammenlægges og universitetsmiljøerne skal ombygges, vil flere medarbejdere vil opleve organisatorisk omplacering. Det er derfor afgørende stadig at sikre en effektiv udnyttelse af det akademiske og tekniske personales viden og ressourcer.

Fra flyttekasse til verdensklasse

For at Danmark fremover skal havde universiteter i verdensklasse, skal universitetsansattes kerneydelser påvirkes mindst muligt af de forestående omrokeringer og flytninger, og samtidig kunne optage sammenlægninger og nye bevillings- og prioriteringsområder.

Visualiserings- og planlægningsredskabet U_Build muliggør en central organisering af en flytteproces. U_Build er et internetbaseret redskab til brugerinddragelse og kommunikation i forbindelse med ombygning og omplacering af medarbejdere og funktioner.


Fakta om projektet

Projekttitel ved ansøgning: Fra flyttekasse til verdensklasse – Digitale redskaber til optimering af læringsmiljøer

Organisering:

Projektet er forankret i Københavns Universitet

Støtte fra fonden: 2,1 mio. kr.
Egenfinansiering: 1,2 mio. kr.
Opstart: 1. januar 2011
Varighed: 18 mdr.
Estimeret årsværksbesparelse i projektet: 6 årsværk
Estimeret national årsværksbesparelse: over 500 årsværk.