Ekspertbistand til sårpatienter via. mobiltelefonen

Mange borgere med komplicerede sår som følge af diabetes behandles hjemme af en sygeplejerske. Ved hjælp af telemedicinsk sårvurdering kan hjemmesygeplejersker kommunikere med medicinske eksperter. Det vil øge kvaliteten af behandlingen og forebygge indlæggelser og amputationer.

Kommunikationen mellem primær- og sekundærsektoren i forbindelse om behandlingsplanen for sårvurdering og sårbehandling er i dag ikke tilstrækkelig. Som konsekvens heraf står hjemmesygeplejen ofte meget alene med vanskelige sår uden en ekspert at rådføre sig med. Som konsekvens af den mangelfulde kommunikation mellem sundhedsvæsnets sektorer bliver mange patienter med diabetiske fodsår behandlet for sent og tilfældigt. Af samme grund udsættes alt for mange sårpatienter for indlæggelser og amputationer, der kunne være undgået ved en tidligere og bedre koordineret indsats.

Projektet ’Telemedicinsk sårvurdering’ afprøver derfor en ny telemedicinsk løsning, der på sigt måske skal udbredes over hele landet. Løsningen indebærer, at hjemmesygeplejersker via videotelefoner koblet op til en sikker linje kan kommunikere med klinisk personale udveksle af digitale billeder og en webbaseret sårjournal. Det telemedicinske behandlingsforløb giver således mulighed for hurtig kommunikation mellem hjemmeplejen og eksperter. Dermed får hjemmesygeplejersker mulighed for at få stillet en diagnose og igangsætte behandlingen hurtigere samt indkalde patienten her og nu med henblik på f.eks. yderligere diagnostik. Desuden kan patienten kan få adgang til egen journal.

Samtidig kan den telemedicinske løsning samlet frigøre tid for en lang række offentlige ansatte: hjemmesygeplejersker, sygehusansatte, der foretager amputationer og kommunalt ansatte, der genoptræner og plejer patienter efter amputationer. Hvis løsningen med telemedicinsk sårvurdering implementeres i hele landet, vurderes det, at potentialet for at frigøre ressourcer på sparede amputationer og på sparede hjemmebesøg vil være meget stort.

Fonden støtter projektet med 9,1 mio. kr.

Organisering

Projektet forankres i regi af Sammenhængende digital sundhed i Danmark (SDSD) i samarbejde med MedCom. Projektet samarbejder med projektet ’Afprøvning af nye arbejdsgange med Telemedicinske konsultationer og fælles dokumentationssystem i behandling af venøse- og blandingssår’  fra Århus Kommune.

Projekttitel ved ansøgning: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering