Dansk lærer man da via 3D computerspil ”DanskSimulatoren” er et pc-baseret 3D virtuelt univers, hvor en fremmedsproget elev lærer dansk og om dansk kultur. Kursisten interagerer med det virtuelle danske lokalsamfund og løser specifikke opgaver i forskellige læringsrelevante scenarier. Alle nyankomne udlændinge i Danmark tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. Kursisterne har forskellige modersmål, hvilket betyder at undervisningen ikke kan tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i forskelle og ligheder mellem dansk og det pågældende modersmål, som ellers er kendetegnende for fremmedsprogsundervisning. Undervisningen har i gennem de sidste år haft en fraværsprocent på næsten en tredjedel afhængig af modul, danskuddannelse og henvisningskategori. De udlændinge, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er i stigende grad EU-borgere, forskere og studerende. Der er derfor også behov for at strømline og målrette undervisningen mod disse kursister. Sprogundervisning med spilelement Videncenter for Integration (Vejle Kommune) afprøver ”DanskSimulatoren”, et pc-baseret virtuelt univers, målrettet voksne kursister, der lærer dansk og dansk kultur. Kursisten interagerer med det virtuelle danske lokalsamfund og løser specifikke opgaver i forskellige læringsrelevante scenarier. Dansk- Simulatoren består af to applikationer DUT (Digital Udtale Træner) og TLCTS (Tactical Language and Culture Training System), som kendes fra det amerikanske forsvar. Programmet kan bidrage til en yderligere effektivi- sering af sprogundervisningen til udlændinge, reducere behovet for lærerressourcer markant og sikre et større fokus på den enkelte kursists behov og træningsmuligheder. Organisering Projektet er forankret hos Videncenter for Integration (Vejle Kommune) i samarbejde med bl.a. Sprogcenter Vejle, Roskilde Sprogcenter, Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, samt Troels Myram.Fakta om projektetStøtte fra ABT-fonden: 7,1 mio. kr. Egenfinansiering: 2,4 mio. kr. Varighed: 15 måneder Opstart: 1. oktober 2010 Årsværksbesparelse i projektet (estimeret): 10 årsværk Årsværksbesparelse nationalt (estimeret): 100-250 årsværk. Projekttitel ved ansøgning: DanskSimulatoren