- ABT-fondens projekter
- Nye projekter 2010
- Teleløsninger og IKT
- Robotteknologi og automatisering
- Automatisering af undersøgelser af kræftvæv
- Automatisk rengøring af senge og hjælpemidler
- Automatisk plukkelager
- Identifikation af patientprøve
- Robotstøvsugere i plejecentre
- Automatiseret sterilcentral
- Forkortelse af indlæggelser
- Digitalisering
- Omsorgsteknologi
- Materiale til afrapportering
- Demonstrationsprojekter og implementeringsprojekter
Herlev Hospital igangsætter et projekt med det formål af kunne gennemføre undersøgelser af kræftvæv hurtigere og bedre. Hospitalet vil digitalisere og automatisere undersøgelser af kræftvæv (såkaldte FISH-undersøgelser), så man hurtigere kan give patienterne svar. Kvaliteten af undersøgelserne vil også blive højere, fordi processen bliver mere standardiseret.
I dag udføres alle arbejdsopgaver forbundet med en FISH-undersøgels manuelt med et samlet tidsforbrug for medarbejderne på 90 minutter pr. undersøgelse. FISH-undersøgelser udføres af bioanalytikere med supervision af molekylærpatologer. Der er stor mangel på disse personalegrupper – en situation, der vil tilspidses yderligere, idet antallet af FISH-undersøgelser er stærkt stigende. Der er derfor behov for at kunne bruge deres tid mere effektivt og målrettet.
Ved at kombinere eksisterende apparatur og teknikker er det muligt at digitalisere og dermed automatisere FISH-undersøgelser. Det betyder, at der undersøgelsen og svarprocessen bliver forkortet. Dermed kan kræftpatienter tidligere få svar på deres prøver og personalet kan hurtigere igangsætte den rigtige behandling. Med den nye løsning vil kvaliteten af undersøgelserne samtidig blive højere, fordi processen bliver mere standardiseret.
Der findes allerede apparatur på markedet, som kan anvendes til digitalisering af de FISH-billeder, som skal analyseres. Billederne kan opbevares elektronisk i komprimeret tilstand med henblik på analyse over internettet, og der er dermed mulighed for telepatologi. Ved den nuværende metode med skæring af et vævssnit fra hver patient ’fylder’ billederne imidlertid elektronisk for meget til, at løsningen direkte kan indføres. Det er derfor nødvendigt at reducere antallet af snit. Et nyt princip gør det muligt at overføre repræsentative vævsstykker med kræftvæv fra flere individuelle patienter (ca. 40 patienter) og samle disse vævsstykker i en såkaldt ’recipient masterblok’.
Herlev Hospital forventer, at svartiden på prøverne kan nedsættes med ca. 1 døgn, til gavn for kræftpatienternes videre behandling.
ABT-fonden har støttet projektet med 1,3 mio. kr.
Organisering
Projektet er forankret i patologiafdelingen på Herlev Hospital.
Sidst opdateret: 09.11.2009
Yderligere oplysninger
Tim Svendstrup Poulsen
Molekylærbiolog
Patologiafdelingen
Herlev Hospital
E: tisvpo01@heh.regionh.dk
T: 2684 1401