Sikker identifikation af patientprøve


Ved at digitalisere og automatisere de mange manuelle arbejdsgange forbundet med registrering af prøver, påsætning af mærkater på prøveglas mv. mindskes risikoen for fejl og forbytninger af prøver.
Citat fra tekstPå hospitaler over hele landet tages dagligt tusindvis af patientprøver. En del af de prøver er behæftet med fejl, da der er mange manuelle arbejdsgange forbundet med håndtering af patientprøver og dermed er risiko for, at prøverne bliver forbyttet.

Arbejdsgangen inkluderer bl.a. påsætning af mærkater med prøvenumre på objektglas og kassetter, hvor prøverne opbevares. I flere patologiafdelinger arbejder man i dag med forskellige printere til både glas og kassetter. En anden udfordring involverer nummerering af prøverne. I dag arbejdes med prøvenumre på 8 cifre. Det forventes, at der snart vil komme krav om brug af 13-14 cifre i mærkningen, idet behovet for oplysninger indeholdt i nummeret er stigende. Det øger risikoen for fejl, ikke mindst fordi data fra hver enkelt prøve manuelt skal kontrolleres og derefter registreres i flere IT-systemer undervejs. Der er store udfordringer i at gøre disse overførsler af information så sikre som muligt.  

Derfor har Hvidovre Hospital netop fået 1,3 mio. kr. fra ABT-fonden til et projekt, der skal medvirke til at automatisere og digitalisere rutineopgaver i forbindelse med registrering af prøver. Hospitalet skal afprøve computerstyret appartur, der kan printe direkte på de glas og kassetter, hvor patientprøver opbevares. Dermed skal bioanalytikerne blot forbi glasprinteren og hente de printede glas. Med den nye løsning registreres prøverne automatisk ved hjælpe af PDA’er koblet op til et landsdækkende IT-system. Systemet skal altså overtage rutineopgaver, hvilket sparer tid for medarbejderne og højner patientsikkerheden.

Organisering

Projektet forankres i Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital.
Top
Sidst opdateret: 09.11.2009


Vibeke Klejs Deleurand
Ledende bioanalytiker
Patologiafdelingen
Hvidovre Hospital
E: vibeke.deleurand@hvh.regionh.dk
T: 3632 2107 / 3632 21 34